Paris Gallimard 1920 1 vol. broché in-8, broché, 169 pp. Edition originale. Exemplaire numéroté sur vélin pur fil Lafuma de Voiron et enrichi d'un envoi de l'auteur à Henry Céard. Dos bruni. Infime manque de papier au premier feuillet. Bon état.
Paris Gallimard 1920 1 vol. broché in-12, broché, 191 pp. Envoi de l'auteur au député socialiste Jean Longuet. Couverture défraîchie et recollée.
Paris Gallimard 1920 1 vol. broché in-12, broché, 191 pp. Edition originale numérotée sur vélin pur fil Lafuma de Voiron. Dos bruni. Couverture poussiéreuse. Bon état.
Union pour la vérité, Paris s.d. (1908), 12x19cm, broché.
Edition originale sur papier courant, il n'est pas fait mention de grands papiers. Sympathique envoi autographe signé de Pierre Hamp à Jules Romains. Dos légèrement gauchi, petites piqûres sans gravité sur les plats. - Photos sur www.Edition-originale.com -
Phone number : 01 56 08 08 85
Gallimard, Paris 1937, 12x19cm, broché.
Edition définitive, un des exemplaires du service de presse. Précieux envoi autographe signé de Pierre Hamp à Maurice Blanchot : "... Bon appétit". Exemplaire complet de son prière d'insérer. Un petit accroc marginal au milieu du dos, sinon agréable exemplaire. - Photos sur www.Edition-originale.com -
Phone number : 01 56 08 08 85
Gallimard Nrf Paris 1937 In-12 ( 190 X 120 mm ) de 306 pages, broché. Edition originale du service de presse. Trés bel exemplaire, non coupé enrichi d'un envoi autographe de Pierre HAMP.
Nrf, Paris 1927, 12x19cm, broché.
Edition originale, un des exemplaires du service de presse. Envoi autographe signé de l'auteur. Une petite déchirure sans gravité en pied du dos, exemplaire complet de son prière d'insérer. - Photos sur www.Edition-originale.com -
Phone number : 01 56 08 08 85
(1929). 14,3 x 10,4 cm. Monteret på pap (14,8 X 11 CM.) og med fotografens blindtrykte enerets-signatur i nederste højre hjørne (""Wilse/ ENERET""). Det prægtige fotografi af Hamsun son 70-årig ferestiller forfatteren frontalt, i fuld figur og nydeligt klædt i tredelt jakkesæt og med hat, siddende på en bænk, med en stok i den ene hånd, liggende over bægge ben, og en pibe i den anden hånd. Fotografiet er med al sandsynlighed taget udenfor på Nørholm. Der er rester af lim i venstre nedre kant på forsiden, ellers er fotografiet i glimrende stand. På bagsiden er skrevet i blyant, i Hamsuns egen, en anelse rystende, hånd: ""(Photo 1929)"".
Særdeles smukt originalfotografi af Nordens litterære gigant.
(København, 1888). Pænt senere (ca. 1920) halvlæderbind med forgyldt titeletiket på forperm (Anker Kyster). Læder slidt ved kanter og øvre kapitæl. Indvendig frisk. Med Max Lesters ex libris på indersiden af forpermen og Indklæbet 10 liner langt håndskrevet kort fra Hamsun til Max Lester på verso af forreste friblad, dateret ""Larvik, 12/6. 18."" Nice later (ca. 1920) half calf with gilt title-label to front board (Anker Kyster). Leather worn at edges and upper capital. Internally fresh. With Max Lester's ex libris to inside of front board and verso of front free end-paper with a visiting card from Knut Hamsun, with a 10 lines long handwritten note for Max Lester, dated ""Larvik, 12/6. 18."".
Et spektakulært eksemplar af originaltrykket af den først publicerede del af en af den moderne litteraturs hovedværker, Hamsuns ""Sult"", hvori trykkes for første gang de berømte linier ""Det var i den Tid, da jeg gik omkring og sulted i Kristiania”, indledningen til den roman, der gjorde Hamsun berømt og til det værk, der indvarslede en ny litterær epoke i Europa. Publikationen af Sult-fragmentet indvarsler ikke alene et vendepunkt i Hamsuns liv og karriere, det indvarsler også et vendepunkt i europæisk litteratur. Dette banebrydende uddrag af tidsskriftet ”Ny Jord”, fra andet bind, 1888, har tilhørt Max Lester (1866-1956), som på verso af fribladet har indklæbet et håndskrevet kort fra Hamsun, som han har modtaget sammen med (formentlig i retur) denne første trykte del af ”Sult”. På kortet har Hamsun i mest vidunderlig, karakteristisk stil skrevet ”Hr. Max Lester,/ dette maa være noget som for 30/ Aar siden stod i Tidsskriftet ”Ny Jord” - / Redaktør Carl Behrens vil kunne si Dem/ Aargang og Nummer./ Forøvrig maa De være Samler for at/ kunne gjemme paa slikt noget, jeg ville brænde/ det levende op./ Med Tak for Deres venlige Hilsen/ Deres ærbødige/ Knut Hamsun/ Larvik, 12/6. 18.” ""Sult"" kom først i bogform to år senere, i 1890, og det er med publikationen af denne del i Ny Jord, at Hamsuns ry som en forfatter i verdensklasse bliver slået fast og at hans dage som sultende endegyldigt ophører. ""Knut Hamsuns debutroman fra 1890 er en af de bøger, der har sat skel. Den har virket med til at forme et nyt menneskesyn og en ny skrivemåde. Hamsun hentede stoffet fra sine egne trængselsår, da han uden slægt og venner gik arbejdsløs i Kristiania og kæmpede mod skuffelser, nederlag og sult."" (Johannes V. Jensen). Som 27-årig i 1886 blev Hamsun for anden gang reddet fra en sultende tilværelse og sendt til Amerika, denne gang til Chicago, hvor han bl.a. arbejdede som sporvognskonduktør. Da han blev fyret fra dette job og vennerne havde skillinget sammen til en billet hjem, tog Hamsun i forsommeren 1888 tilbage mod Norden, -men han stod ikke af i Kristiania, han tog skibet videre til København. Da han stod og så skibet sejle fra Kristiania, tænkte han på sine nederlag i denne by, og en af den nyere litteraturs vigtigste sætninger indfandt sig i hans hoved: ""Det var i den tid, da jeg gik rundt og sultede i Kristiania"", -kimen til et af det 20. århundredes litterære hovedværker var lagt, og Hamsun satte sig med det samme på den nærmeste skibskiste og begyndte at skrive. Påvirket af Nietzsche og Dostojevski sad Hamsun i sit loftsværelse på Nørrebro og arbejdede døgnet rundt på sit første mesterværk. Efteråret 1888 stod den første del af monumentalromanen ""Sult"" færdig, men da Hamsun ikke turde risikere en afvisning fra Danmarks førende kulturperson, Georg Brandes, opsøgte han dennes bror, Edvard, som var chefredaktør på ""Politiken"". Edvard Brandes fik således æren af at være den første, der anerkendte Hamsuns talent. Til den stærkt forhutlede forfatter sagde han som den første: ""Der venter Dem en meget stor Fremtid!"" og om det manuskript, han præsenterede ham for: ""det var ikke bare talentfuldt som så meget andet, det var mere, noget, der rystede mig."" Edvard Brandes var ikke i tvivl om, at dette manuskript skulle trykkes, men da det var for langt til at stå i ""Politiken"", blev det trykt i tidsskriftet ""Ny Jord"", og med ét var en ny litterær gigant skabt. ”Tidsskriftredaktør Behrens havde lovet at udstyre fragmentet med følgende underskrift: ”Af en ukendt forfatter”. Samme dag i første halvdel af november 1888 som tidsskriftet nåede frem til sine nogle hundrede abonnenter, holdt det dansk-norske forfatterpar Amalie og Erik Skram i Kroghs gade I i København et selskab. Til stede var blandt andre forfatteren Herman Bang og hans norske kollega Gunnar Heiberg. Efter at have spist blev man enig om at man trængte til åndelig føde, altså højtlæsning. En af de tilstedeværende havde lovet at læse et stykke i Ny Jord som havde gjort et stærkt indtryk på ham. Eftersom handlingen foregik i Oslo, og værtinden og andre nordmænd var til stede, måtte det være en rigtig anledning til at læse ”Sult” højt. Forfatteren og teatermanden Gunnar Heiberg rømmede sig og begyndte. Efter godt en time var han færdig. Ingen af dem var i tvivl: Norden havde fået en ny digter. Derfor dannede der sig spontant kø foran Amalie Skrams skrivebord i samme rum. Det var skrivende mennesker, de blev nødt til straks at sætte ord på hvilken virkning de ord de netop havde hørt, havde haft på dem. Forfatteren skulle have det at vide med det samme. Men hvem havde skrevet stykket?... Mindre end en uge efter udgivelsen måtte Carl Behrens bestille et nyt oplag. Alle 1000 eksemplarer var solgt! I Nordens kulturcentrum ville enhver der foregav at være kulturelt opdateret, nu læse ”Sult” – stykket i Ny Jord. Det var mange år siden noget tilsvarende var sket. Både stilen, temaet og det man opfattede som forfatterens hensynsløse selvudlevering, fascinerede og chokerede. Hysteriet forplantede sig til Norge… ” (Kolloen, Hamsun, pp. 64-66). Er det virkelig muligt, Hamsun har glemt, hvad der må betegnes som det største vendepunkt i hans liv, publikationen af Sult-fragmentet, som Kolloen kalder ”Triumfens øjeblik”? Eller er det rent koketteri fra den da (1918) anerkendte litterære gigant, som netop havde udgivet sin 26. bog samme år, Markens Grøde, og var fejret i hele Europa som et af de største litterære genier? Det er svært at forestille sig andet end, at udgivelsen af Sult-fragmentet har stået prentet lysende klart ind i hovedet på den 59-årige Hamsun. Det er aldeles unikt at finde denne skelsættende publikation i et eksemplar, der har association til Hamsun, og hvor han selv kommenterer sit banebrydende litterære gennembrud. Os bekendt har der aldrig været lignende til salg. ___________________________________________ A spectacular copy of the first printing of the the first published part of one of the main works of modern literature, Hamsuns’ groundbreaking novel ”Hunger”. It is here that the famous lines “It was in those days when I wandered about hungry in Kristiania, that strange city which no one leaves before it has set his mark upon him…” appear for the first time, the opening lines to the novel that made Hamsun famous and invoked a new literary era in Europe. The publication of the “Hunger”-fragment not only heralds a turning point in the life and career of Hamsun, it also heralds a turning point in European literature. The groundbreaking extract of the periodical “Ny Jord” (which one of Hamsun’s later famous novels was interestingly to be named), from vol. 2, 1888, has belonged to Max Lester (1866-1956), who has inserted a visiting card from Hamsun to the verso of the front free end-paper. Max Lester had received this card from Hamsun, together with this first printing of the first part of Hunger (presumably sending it in return to Max Lester). The card is inscribed in wonderfully characteristic Hamsun-style: ”Hr. Max Lester,/ dette maa være noget som for 30/ Aar siden stod i Tidsskriftet ”Ny Jord” - / Redaktør Carl Behrens vil kunne si Dem/ Aargang og Nummer./ Forøvrig maa De være Samler for at/ kunne gjemme paa slikt noget, jeg ville brænde/ det levende op./ Med Tak for Deres venlige Hilsen/ Deres ærbødige/ Knut Hamsun/ Larvik, 12/6. 18.” (i.e. Dear Max Lester,/ this must be something that 30/ years ago was printed in the periodical “Ny Jord” - / Editor Carl Behrens will be able to tell you/ the year and the number./ You must be a collector, by the way, in order to/ be able to keep something like this, I would burn it/ up alive./ With thanks for your kind regard/ your faithfully/ Knut Hamsun/ Larvik, 12/6. 18.). “Hunger” only appeared in its entirety two years later, in 1890, and it is with the publication of the present part that Hamsun’s reputation as a premier league author is established and that his days as a starving, striving author finally end. “One of the most important and controversial writers of the 20th century, Knut Hamsun made literary history with the publication in 1890 of this powerful, autobiographical novel recounting the abject poverty, hunger and despair of a young writer struggling to achieve self-discovery and its ultimate artistic expression. The book brilliantly probes the psychodynamics of alienation, obsession, and self-destruction, painting an unforgettable portrait of a man driven by forces beyond his control to the edge of the abyss. Hamsun influenced many of the major 20th-century writers who followed him, including Kafka, Joyce and Henry Miller. Required reading in world literature courses, the highly influential, landmark novel will also find a wide audience among lovers of books that probe the ""unexplored crannies in the human soul"" (George Egerton). ”Hamsun is considered to be ""one of the most influential and innovative literary stylists of the past hundred years"" (i.e. 1890–1990) (Robert Ferguson). He pioneered psychological literature with techniques of stream of consciousness and interior monologue, and influenced authors such as Thomas Mann, Franz Kafka, Maxim Gorky, Stefan Zweig, Henry Miller, Hermann Hesse, John Fante, James Kelman, Charles Bukowski, and Ernest Hemingway. Isaac Bashevis Singer called Hamsun ""the father of the modern school of literature in his every aspect—his subjectiveness, his fragmentariness, his use of flashbacks, his lyricism. The whole modern school of fiction in the twentieth century stems from Hamsun"".” In 1886, Hamsun was saved from starvation for the second time and was sent to America, this time Chicago, where he worked as a streetcar conductor. When he was fired from his job, his friends had joined forces and all chipped in to buy him a ticket home. This, in the spring of 1888, he set sail back North" but he did not get off in Oslo as planned, he sailed on to Copernhagen. It was when he was standing on deck watching the ship sail away from Oslo (the Christiania, contemplating the defeats he had suffered here that one of the most important sentences of modern literature popped into his head: “It was in those days when I wandered about hungry in Kristiania, that strange city which no one leaves before it has set his mark upon him…” – the seed for one of the main works of the 20th century had been sown, and Hamsun sat down on the nearest sea-chests and began writing. Influenced by Nietzsche and Dostojevski, Hamsun sat in his loft chamber in Nørrebro (part of Copenhagen) and worked around the clock on his first masterpiece. In the autumn of 1888 the first part of the monumental novel “Hunger” was finished. But Hamsun was afraid of being rejected by the leading cultural persona in Denmark, Georg Brandes, and went to his brother Edward, who was chief editor of the paper “Politiken” instead. Thus, Edvard Brandes got the honour of being the first to recognize Hamsun’s talent, famously bursting out in front of the grossly shabby author: “A great future awaits you!”, adding, about the manuscript he had been presented with (i.e. the first part of “Hunger”): “It was more than just talented as so much else, it was more, something that shook me.” Edvard Brandes had no doubt that the manuscript needed to be printed, but as it was too long to be printed in “Politiken”, Edvard Brandes had it printed in “Ny Jord”. “The editor of “Ny Jord” Behrens had promised to the piece accompany by the lines “By an unknown author”. On the same day that the periodical reached its few hundred subscribers, in the first half of November 1888, the Danish-Norwegian author couple Amalie and Erik Skram had one of their saloon evenings in their home in Krogs Gade in Copenhagen. Among their gusts were some of the most famous Scandinavian authors of the period, eg. Herman Bang and Gunnar Heiberg. After having eating, the ensemble decided that it was time for spiritual nourishment, i.e. reading aloud. One of the gusts had promised to read a piece from “Ny Jord” that had made a strong impression on him. And seeing that the piece tool place in Oslo and that the hostess and several other guests were from Norway, it seemed appropriate for him to read “Hunger” aloud to the other guests. The author and theatre man Gunnar Heiberg began his reading. After about an hour he had finished. None of the guests had a shadow of a doubt: The North had been given e new, world class author. A spontaneous lined formed in front of Amalie Skram’s desk. They were all people of the pen. They had to put their emotions to paper. The author had to know immediately how strongly they felt. But who was he? Who had written the piece? Less than a week after the original publication, Carl Behrens had to have another printed. All 1.000 copies had been sold! In the cultural centre of the North, anyone who had just the slightest wish to be culturally up to date had to read the “Hunger”-piece in “Ny Jord”. It had been years since something like this had happened. The style, the theme, and what was comprehended as the crude self-exposition fascinated and shocked. The hysteria traveled to Norway…” (Own translation from Kolloen, Hamsun, pp. 64-66). Is it really possible that Hamusn could have forgotten what is arguably the greatest turning point in his life, the publication of the ”Hunger”-piece, which Kolloen appropriately calls “the moment of triumph”? Or is it pure coquetry from the 20 years older now world-wide famous, extremely succesful literary giant, who was celebrated all through Europe as one of the greatest literary geniouses, and who had just published his 26th celebrated book, Marken Grøde, that same year (1918). It is difficult to imagine that the publication of the Hunger-piece in “Ny Jord” could have been anything but a event that was clear as the light of day in the head of the 59-year old Hamsun, who wrote to Max Lester. It is utterly unique to find this epoch-making publication in a copy associated to Hamsun, and in which he even comments on his groundbreaking literary breakthrough. As far as we know, nothing like it has ever been for sale.
Dat. ""10.3.1942"". 1s. 4to. Skrevet på forlagets brevpapir. Brevet er en anmodning fra Dr. Knapp på vegne af en skoleklasse i Tyskland, som ønsker en autograf fra Knut Hamsun på et billede af ham. Brevet slutter således: ""Im allgemeinen suchen wir ja solche belästigungen Herrn/ Knut Hamsun möglichst fern zu halten, aber in diesem rührende/ Fall wollten wir doch eine Ausnahme machen./ Wir danken Herrn Knut Hamsun und Ihnen im voraus herzlich für/ die Erfüllung der kindlichen Bitte./ Mit verehrungsvoller Begrüssung und/ Heil Hitler!/ Ihr sehr ergebener/ Albert Langen - Georg Müller Derlay [stemplet]/ Dr. Knapp [håndskrevet]."" Efter de ca. 15 maskinskrevne linier følger fire håndskrevne linier i Dr. Knapps hånd, hvoraf fremgår, at der alligevel ikke sendes et billede med, som Knut Hamsun kan signere, men en stor plakat. (1p. 4to. Written on paper w. letterhead from the publisher. The letter is a request from Dr. Knapp on behalf of a school-class in Louise, Germany, who wish for an autograph by Knut Hamsun on a photograph. The letter ends: ""Im allgemeinen suchen wir ja solche belästigungen Herrn/ Knut Hamsun möglichst fern zu halten, aber in diesem rührende/ Fall wollten wir doch eine Ausnahme machen./ Wir danken Herrn Knut Hamsun und Ihnen im voraus herzlich für/ die Erfüllung der kindlichen Bitte./ Mit verehrungsvoller Begrüssung und/ Heil Hitler!/ Ihr sehr ergebener/ Albert Langen - Georg Müller Derlay [stamped]/ Dr. Knapp [handwritten]."" Following the ab. 15 machine-written lines is a four lines handwritten notice in the hand of Dr. Knapp, stating that a photograph of Knut Hamsun for him to sign has not been sent with the letter after all, but a large poster.
Meget interessant brev fra Nazitidens Tyskland, der både belyser, hvor vigtig Hamsun blev opfattet af tyskerne, og hvilken rolle Marie Hamsun har spillet i hendes mands forhold til nazisterne. Der er ingen tvivl om, at Knut Hamsun var velvilligt indstillet over for nazismen under krigen, men der er ligeledes heller ingen tvivl om, at hans syn på nazismen, eller det, han vidste om den, var noget mere nuanceret end hans kones. ""Sagt mere forenklet: Havde Hamsun oprindelig rakt Marie en tyskvenlig lillefinger, forvandlede hun den i disse år til en fremstrakt naziarm."" (Thorkild Hansen, Processen mod Hamsun, Bd. 2, pp. 76-77). Den aldrende Knut Hamsun var under krigen nærmest døv, og havde utroligt svært ved at følge med i, hvad der foregik i verden, da han ikke kunne høre radio. Han var således fuldstændig udleveret til sin kone og det, hun fortalte ham om, hvad der gik for sig i Tyskland. Marie meldte sig ind i NS og fastholdt sine nazistiske synspunkter til sin dødsdag, Knut tog kategorisk afstand fra nazismen, da det endelig gik op for ham, hvori dens sande karakter bestod. Han vedholdt ikke at have meldt sig ind i NS, og det er betegnende, at det er Marie, der står for stort set hele Hamsun-korrespondencen med nazisterne. Det er hende, der tager på adskillige propagandature i Tyskland i alle krigsårene, og det er hende, der tager rundt og læser op af Knuts bøger for nazisterne, ikke ham. Det er betegnende, at brevet er stilet til Marie og ikke Knut, når det nu er hans autograf, de ønsker, -den gamle mand var nok døv, men han kunne stadig læse, -kontakten gik altid gennem Marie, og det må nok siges at være hende, der sidder tilbage med en stor del af ansvaret for verdens opfattelse af, at den store digter bekendte sig fuldstændigt til nazismen. ""Nu fik hun [Marie] oprejsning for de mange ydmygelser. Hun havde endelig fået overtaget, hun havde ikke alene børnene bag sig, hun havde hele den tyske værnemagt i Norge! Hamsun beklagede sig til fru Stray over, at hun ""trak tyskerne til Nørholm""... Marie var ikke mere bare ""Norges første litterære dame"", hun var også blevet noget i kraft af sig selv... Hans rolle var udspillet. Katastrofen var indtruffet og kærligheden død... I stedet for den lydige selvopofrende hustru havde han fået en ond ånd, der bestemte alt og politiserede løs i hans navn."" (Thorkild Hansen, Processen mod Hamsun, Bd. 2, pp. 78-80). Gennem sin rolle som den store digters hustru, tilkæmpede Marie sig sin egen status, -tyskerne placerede hende atter i rampelyset og lod hende igen hylde af et bifaldende publikum.
Paris Gallimard, coll. "Du Monde Entier" 1977 1 vol. broché in-12, broché, 176 pp. Edition originale française en service de presse avec un envoi du traducteur. Bon état.
Sur feuillets doubles (13,5 x 21 cm), à en-tête de la "Société de l'Histoire Nationale".Toutes les deux adressées à Marcel Génermont, Architecte des Bâtiments de France, Président de la Société d'Emulation du Bourbonnais...
Lettre datée du 8 décembre 1929 à Rocquebrune-Cap-Martin : 3 pp. à l'encre noire. Hanotaux confirme qu'il interviendra auprès de J. Baschet (directeur de l'Illustration) pour que paraisse un article sur la Bible de Souvigny. Il évoque aussi la publication d'une de ses conférences, dans la revue "Le Correspondant" et dans le Bulletin de la Société d'Emulation du Bourbonnais. Lettre datée du 29 décembre 1929 : 1p. 1/2. Hanotaux envoi à Génermont une lettre de J. Baschet concernant la publication d'un article sur le Triptyque du Maître de Moulins.
0 1 lettre autographe de 2 pages, signée par Gabriel Hanotaux, datée 23 juillet 1909, adressée à: Mon cher ami. Feuillet double de format: 180mm x 115mm, aà en-tête imprimée à l'adresse de La Pressoir, Pargnan, par Beaurieux, Aisne. Gabriel Hanotaux, Beaurevoir 1853 - Paris 1944, diplomate, historien et homme politique français
Très bon Pas de couverture Signé par l'auteur
Lettre Autographe Signée de Gabriel Hanotaux, non datée, à en-tête de la Chambre des Députés. Il remercie son correspondant "des nouveaux renseignements qu'il veut bien lui apporter sur l'intérieur du château de Richelieu" (provenance Maison Charavay).1 page format in-16°(13x11) sous chemise biographique. Très bon état. -De l'ancienne collection A. Baron, assureur, puis syndic-liquidateur à Bourges.Gabriel Albert Auguste Hanotaux est un diplomate, historien et homme politique français né à Beaurevoir (Aisne) le 19 novembre 1853 et mort à Paris le 11 avril 1944. Il est député de 1886 à 1889. Il milite dans le camp républicain aux côtés de Léon Gambetta et de Jules Ferry, dont il sera le chef de cabinet lorsque celui-ci est nommé président du Conseil en 1883. Le 31 mai 1894, il devient ministre des Affaires étrangères dans le gouvernement de Charles Dupuy. Il a publié divers ouvrages historiques dont le plus connu et le plus important est l'Histoire du cardinal de Richelieu. Il est aussi l'auteur d'un essai de référence sur les Origines de l'institution des intendants des provinces et d'une Histoire de la France contemporaine.
HANOTAUX Gabriel - (Beaurevoir 1853 - 1944) - Historien et homme politique français
Reference : GF25275
14 pages in4 - (ratures et corrections) - Montées sur onglets et reliées en cartonnage bradel papier gris de Petitot -
Belle histoire de bibliophilie contant l'histoire d'un volume de l'Histoire romaine de Rollin acheté sur les quais, qui a appartenu à Napoléon et porte des notes de sa main - Il raconte ses recherches, "second plaisir de l'amateur de bouquin, après celui de l'avoir déniché" -...
2 page in8 - bon état -
Il est d'accord pour faire un compte rendu d'un livre sur l'Allemagne dans la "Petite Gironde" mais il n'y écrit plus depuis longtemps et "il faudrait une petite injonction de l'interessé pour que la chose aille de soi"....
1 pages in12 - adresse au dos - bon état -
Il a envoyé à Bourdel une lettre "chaleureuse" pour appuyer sa proposition - Il attends "le petit volume" pour le voir et le distribuer avant son départ -
1 pages in8 - adresse au dos - bon état -
Il lui conseille d'exposer à Strasbourg - Ils verrons avec le jury - "Votre maison a rendu de grands services et est trés honorablement connue" -
HANOTEAUX (Gabriel), diplomate, historien et homme politique français (1853-1944).
Reference : HCLM27
Belle lettre à propos de récompenses que l’Académie Française doit décerner. Il sera absent lors de la séance et demande à son correspondant de porter sa voix « Il me sera impossible de venir à la séance du jeudi, étant obligé de quitter Paris pendant 3 ou quatre jours. Je vous prie d’insister auprès de l’Académie, en mon nom comme au votre, pour que le chanoine Groux (le prêtre, professeur et intellectuel québécois Lionel Groulx, qui a reçu le prix de l’Académie française en 1931) ait la récompense indiquée. Vous seriez bien aimable de rappeler à M. Doumic (l’homme de lettres, journaliste et critique littéraire français, secrétaire perpétuel de l'Académie française René Doumic) que je désirerais une récompense pour notre Dr Fd Vallon (le docteur et écrivain d’art Fernand Vallon) en raison de son livre "Avec Delacroix au Louvre" (paru en 1930) sur le prix Ch. Blanc. Je ne sais quelles sont vos intentions pour le prix de Langue française. Vous seriez bien aimable de me les dire par téléphone… ».
HANOTEAUX (Gabriel), diplomate, historien et homme politique français (1853-1944).
Reference : HCLM26
Il souhaite voir son homologue lors de son retour « J’espère vous voir dès votre retour à Paris. Nous parlerons de mille sujets et notamment de votre réception. Nous dirons aussi un mot de la "question" Maurice Denis (le peintre et théoricien, critique et historien de l’art (1870-1943)… ».
Gallimard, Paris 1961, 12x19cm, broché.
Edition originale pour laquelle il n'a pas été tiré de grands papiers, un des exemplaires du service de presse. Envoi autographe signé de Marc Hanrez à Pierre Dumayet qui interviewa Louis-Ferdinand Céline en 1957. Iconographie. Agréable exemplaire complet de son prière d'insérer qui a servi de marque-page. - Photos sur www.Edition-originale.com -
Phone number : 01 56 08 08 85
. "Lettre manuscrite ""2pp. in-16 : """"Mon cher ami, Mes remerciements les meilleurs pour lenvoi des Tendance présentes de la littérature française et pour la note si aimable dont vous faites suivre ma réponse. Je nai encore que coupé le livre mais jai limpression dun travail clairvoyant et consciencieux et dune présentation aussi ingénieuse quoriginale. Je suis certain dès maintenant que vous avez su faire de cette enquête quelque chose de passionnément intéressant et que sa lecture sera une des joies de ces vacances de Pâques. Soyez assez aimable, mon cher ami, pour transmettre à M. Jean Muller, dont je nai pas ladresse, sa part de nos remerciements et de nos sincères félicitations. Cordialement à vous. Han Ryner."""""""
Han RYNER - [Jacques Elie Henri Ambroise Ner dit] - [Nemours (Algérie) 1861 - Paris 1938] - Philosophe anarchiste français
Reference : 34366
1 page in4 - enveloppe jointe - trés bon état -
C'est avec un grand plaisir qu'il écrira quelque chose sur "le bel écrivain et l'excellent ami qu'est Marcel Batilliat"- Mais il est plongé dans un travail difficile et il ne pourra le faire que dans quelques mois - Il lui demande la date de réception de sa copie - Il donne ensuite son habituelle adresse à Paris, quai des Célestins et celle jusqu'au 15 septembre à Marly-le-Roi -
Paris Figuière 1913 In12 - broché - couverture défraîchie sans gravité - coiffe inférieure rognée - 246 pages - Envoi autographe signé de l'auteur en page de faux titre
Satisfaisant Signé par l'auteur
S. l., 25 janvier 1973 Bristal oblong (125 x 75 mm) agrafé sur papier à en-tête de Earl-Parker Hanson à Porto-Rico, 25 Janvier 1973.
"I wish i could send you greetings in your language : mais je ne parle pas Francais.E. P. H.".Earl-Parker Hanson, explorateur et géographe américain né en 1899.