1 books for « lindeberg peter »Edit

‎Historica rerum in Europa ab anno octavagesimo sexto [i.e. 1586] ad praesentem nonagesimum primum [i.e. 91] gestarum Narratio: quarum euentu maxime memorabili principum in astronomica scientia virorum, generosi Domini Henrici Ranzovii, &c. Regiomontan... - [THE FIRST DEPICTION OF THE JELLING STONE - THE MOST IMPORTANT MONUMENT OF NORDIC CHRISTIANITY]‎

‎Hamburg, Excud. Iac. Wolffius, impens Paulus Brachfeldus, 1591. 4to. Senere halvpergament med mønstret papir over permerne. Professionelt restaurerede revner ved de først to blade, intet tab. Titelblad jævnt brunet, ellers blot en smule lettere brunpletning i margin af nogle blade. (28), 176, (7) pp. Pp. (76)-(77) udgør den kobberstukne planche (lidt tæt beskåret ved marginerne), der afbilder Jellingstenen. Tre store træskårne illustrationer i teksten. Træskårne initialer og vignetter. 4to. Later nice half vellum vith patterned paper over boards. Neatly repaired tear to first two leaves, no loss. Title-page evenly browned, otherwise only a bit of occasional minor marginal brownspotting. (28), 176, (7) pp. Pp. (76)-(77) constituting an engraved plate (a bit shaved at margins). Three large woodcut illustrations (ab. 1/2-page) in the text. Woodcut initials and vignettes.‎

‎The exceedingly rare first edition of the work in which we find the first depiction of the Jelling Stone, also known as ""Denmark's birth certificate"", and its famous rune inscription for the first time in print. The work is of exceptional importance to Danish history and specifically important to our current knowledge of the Jelling Stone and where it was placed. The Jelling stone is a massive carved runestone from the 10th century, found at the town of Jelling in Denmark. It was raised by King Gorm's son, Harald Bluetooth in memory of his parents, celebrating his conquest of Denmark and Norway, and his conversion of the Danes to Christianity. The runic inscriptions on these stones are considered the best known in Denmark and are of the utmost importance to the history of the country. The seminal Jelling Stone is often called ""Denmark's birth certificate"", because Denmark is named in the inscription and also because the stone is a clear material proof of the change in religion - from paganism to Christianity. Furthermore, it is strongly identified with the creation of Denmark as a nation state. The inscription translates thus: ""King Harald ordered these kumbls made in memory of Gorm, his father, and in memory of Thyra, his mother"" that Harald who won for himself all of Denmark and Norway and made the Danes Christian"". Not in Brunet " Graesse: IV:218 (note)" Adams: 731 (erroneously lists three plates).DANSK BESKRIVELSE:Den yderst sjældne originaludgave af dette værk om ""De mærværdige Begivenheder, som har fundet Sted i Europa mellem 1586 og 91"", i hvilket vi finder den første afbildning af Jellingstenen samt sammes indskrift for første gang på tryk. Værket er således af største betydning for dansk historie og endog af konkret betydning for vor nuværende viden om Jellingstenen og dens placering.""1586 endelig blev Jællinge-Runestenene en almindeligere Gjenstand for bevarende og undersøgende Opmærksomhed, hvilket baade var en Frugt af de tidligere Bestræbelser, - der dog ganske vist ikke havde indskrænket sig til blot ovenstaande, som er det nu derom bekjendte - og en Opfordring til mere, og navnlig blev det Anledningen til, at der skete en god Begyndelse med at føre vore Runestenes Indskrifter ind i Litteraturen. Det var Lensmanden paa Koldinghus , den navnkundige Kaspar Markdanner, der har den Fortjeneste at have ført Jællinge-Stenene frem af set Skjul, hvori de, om ikke saa lige glemte, vare hensunkne. Ifølge en i Jællinge Kirke indsat Tavle lod han 1586 den store Runesten ""opgrave paa Kirkegaarden"" og opsætte. Den mindre Sten nævnes just ej ved den Lejlighed med Hensyn til, hvad Markdanner lod foretage, men Grunden er vistnok, at den ikke var större eller tungere, end at den ikke ved sin egen Vægt kunne være dybt sunket i Jorden, og at den til samme tid har tildraget sig Opmærksomhed. I nogle endnu bevarede samtidige Optegnelser af Ar. Huitfeldt kaldes den, i det dens Indskrift der er blevet optaget, ""Stenen ved Kirkedören"", og begge Indskrifter, baade den store Stens og den ""in parvi lapide"", blev strax meddlete i et Skrift, som paa den lærde Henr. Rantzaus Foranstaltning blev udgivet 1591 af P. Lindeborg, angaaende de mærkelige Begivenheder, der havde fundet Sted i Europa 1586-91. Der er forsøgt en Fortolkning af Indskrifterne, og der er tilföjet en vel udført Afbaldning af Höjene med Kirken og Omgivelserne i det hele. Denne er endnu ikke uden Værd, da den viser os en Udstyrelse med omgivende Stene, som tidenikke har bevaret, og navnlig ovenpaa den mindre Höj en meget stor Sten, som udtrykkelig siges ikke at være synderlig mindre end den store Indskrift-Sten... Lindeberg indførte ogsaa ovennævnte Afbildning af Jællinge-Stenene med de nødvendigste didhørende Oplysninger i et Skrift, som han kaldte ""Hypotyposisarcium, palatiorum... - dog ikke i sammes 1. Udgave 1591, men da det anden Gang blev trykt..."" (P. G. Thorsen, De danske Runemindesmærker, 1864, Bd. 1, pp. 30-32).Ikke nævnt i Thesaurus, som fejlagtigt hævder, at den første afbildning af Jellingstenen forekommer i andenudgaven af samme forfatters ""Hypotyposis"" fra 1592 (se Thesaurus 216).‎