Dateret ""Kvalstad 31. december 1949"". 1 side 8vo. Brevet omhandler kritikerne og deres forfinede smag, som han sammenligner med mad: nogle foretrækker østers og kaviar, andre vil have mælk og grød. Han foretrækker den folkelige smag.
Olav Gullvåg (1885 - 1961) var norsk forfatter og journalist, født i Trondhjem. Han var redaktør af Søndmøre Folkeblad (1911-12), Norig (1912-21) og Gula Tidend (1921-29). Ragnvald Skrede (1904 - 1983) var en norsk forfatter, født i Vågå. Han var tillige litteraturkritiker og oversætter.