‎"HJORT, PEDER.‎
‎De howitziske Philosophemer underkastede en Prøvelse. 2 Hefter (alt). Første Hefte. I. Gjendrivelse af Hume. II. Oplysninger over Determinisme. III. Hvad er Frit?. + Andet og sidste Hefte. IIII. Urimeligheden af den howitziske Nødvendighedslære. V. De... - [HJORTS TRE INDLÆG I HOWITZ-FEJDEN.]‎

‎Kjøbenhavn, J.H. Schultz, 1825. 8vo. Indbundet i to nyere helshirtbind med forgyldte rygtitler. Rene og pæne indvendigt. 49,80;""(2),54 pp. ‎

Reference : 61936

‎De særdeles sjældne originaludgaver af Hjorts tre indlæg i Howitz-fejden, striden om viljens frihed.""""Med afhandlingen """"Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren"""", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed."""" (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. På flere fronter foregriber han emner, der forekommer meget moderne. For det første var hans mål i opposition til Ørsted at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - en foregriben af moderne retspraksis. Samtidig behandler han spørgsmålet om sindssygdom som et spørgsmål om enhver anden legemlig sygdom. Han gør sig til talsmand for en biologisk funderet psykiatri, der sidestiller psykiske lidelser med fysiske lidelser ved at finde sædet for denne type sygdomme i hjernen.Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.Der er ingen tvivl om, at et skrift af den art som Howitz' """"Om Afsindighed og Tilregnelse"""" har virket provokerende på den filosofisk idealistiske samtid, der ikke anerkendte nogen form for materialistisk determinisme, og det var nærmest en nødvendighed for de vigtigste filosofisk aktive skribenter i Danmark at svare på dette provokerende skrift.Således skriver først Ørsted allerede samme år """"Et Par Ord"";"" i Anledning af den foranstaaende Afhandling"""". Fejden, striden om viljens frihed, er nu i fuld gang, og hele det filosofiske Danmark inddrages heri. Allerede samme år svarer Howitz igen på Ørsteds svar, med sit værk """"Determinismen eller Hume imod Kant"""". Howitz fastholder heri sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, """"at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love."""" (Koch, p. 191)""""Hjorts indlæg imod Howitz er præget af ordkløveri, uklarhed og påstuleren og er -ligesom Mynsters- skrevet ud fra en bevidsthed om at indtage en overlegen position i forhold til den angrebne."""" (C.H. Koch, """"Den danske idealisme"""", p. 202).In the Feud on Free Will, Hjort published these three separate works, in which he attacks Howitz and, with him, Hume.‎