‎"HEIBERG, P. A.‎
‎Suum cuiqve. Til mine medborgere. - [BEGYNDELSEN PÅ NOTARIALFEJDEN]‎

‎Kiøbenhavn, Seidelin, 1798. Indbundet i et nydeligt nyere halvmaroquin med forgyldt titel og ornamentik til ryg (Sign. Rigmor Birkedal Kragh). Nydeligt eksemplar. (2), 80 pp. ‎

Reference : 57283

‎Originaludgaven af Heibergs skrift der markerede begyndelsen på Notarialfejden. En vending i dette skrift blev hovedpunktet i den anklage, som senere første til Heibergs landsforvisning. ""[Heibergs] chef, notarius publicus Schmidt, hvem han havde tjent i 10 år som assistent, planlagde at trække sig tilbage. I tiden omkring sit giftermål havde Heiberg fået successionsret på sin svigerfaders embede som dispachør, men efter sagen i Hof- og Stadsretten 1794 måtte han opgive denne ambition. Derfor var det ham magtpåliggende at komme i betragtning, når notarialembedet blev ledigt. Men det blev i starten af 1798 givet til forhenværende professor ved Sorø Akademi og svigersøn til biskop Balle, G.H. Olsen, der havde studeret jura om end ikke taget eksamen. Rasende over at være forbigået udsendte Heiberg Suum cuique. Til mine Medborgere (1798), hvori han indgående og vidtløftigt udbreder sig om professor Olsens uduelighed og fremhæver sin egen fortræffelighed. Olsen svarede naturligvis igen, og notarialfejden var i gang. De to hovedpersoner krydsede klinger flere gange, og mange andre blandede sig i striden, heriblandt Malthe Conrad Bruun med Beviis at en monarkisk Regjering ikke er forbunden at bortgive Embeder efter de Søgendes Dulighed (1798)."" (Arkiv for Dansk Litteratur).‎